Motivation vs 3.0
Fornylig demotiverede jeg mig selv. Seriøst! Jeg underviste i motivation og greb mig selv i at bruge et oplæg, som jeg inderst inde godt vidste er forældet. Og jeg mærkede min egen længsel – der må være noget mere og andet!? Og jeg besluttede at trække en streg i sandet og opgradere på stedet. Maslow og Herzberg har givet glimrende svar på, hvad der motiverer mennesker – for 50 år siden! Det er stadig god basal viden – men der mangler noget! For det viser sig, at selvom pisk og gulerod kan være nødvendigt, så motiverer det kun i meget ringe grad på den korte bane og kan være decideret skadeligt på den lange bane. Begge dele er afluret forlængst og imponerer ikke nogen. Alligevel bruges metoderne flittigt i organisationerne.
Vi bliver vi let afhængige af ydre motivationsfaktorer. Og organisationer kalder på resultater og præstationer. Der er ikke noget galt i at længes efter en rask belønning. Eller acceptere, at man for en tid udfører sit arbejde med ulyst. Men i længden holder det ikke. Vi skal soge motivationen der, hvor kilden springer. Det handler om en indre følelse af glæde og tilfredshed, som opstår når man arbejder på noget, der giver mening. Velkommen til Motivation 3.0.!
Autonomi, mestring og formål
Det særlige ved den indefra kommende motivation er, at den er anderledes belønnende, fordi man får fat på grundlæggende motiver og drivkræfter. Og at gevinsten er at finde i selve aktiviteten fremfor andres vurdering af den. At gøre det vigtige først er simpelthen belønnende i sig selv. Det kan give anledning til en grundig hovedrengøring, og hvor skal man så starte? Forskerne Devy og Rice er gennem solid empirisk forskning nået frem til, at den indefrakommende motivation drives af; Autonomi, Mestring og Formål.
Autonomi
Muligheden for på afgørende områder at bestemme selv og have indflydelse på opgaver, tilrettelæggelse og fokus
Mestring
At kunne lære, lege, træne sig frem til et højt færdighedsniveau.
Formål
At have et klart billede af, hvad man ønsker at stille sin arbejdsindsats til rådighed for.
Skab liv og lyst
Autonomi – hvd vil du bestemme selv?
Med Kierkegaards ord lever vi udspændt mellem nødvendighed og mulighed. Der er mængder af rammer og vilkår, som vi ikke kan rokke ved. Men det skal ikke hindre i at undersøge, hvilke muligheder, selv den strammeste ramme kan fravristes. Så her er der en opgave: Hvor i dit arbejdsliv er det ganske afgørende, at du kan bestemme. Dernæst er der tre trin:
1.Afgræns dit mulighedsrum
2.Vælg dit fokus
3.Søg max indflydelse.
Mestring – stræb efter et højt niveau!
Ikke et ondt ord om kompetencesurfing og job-swop – men kender du til længslen efter at kunne mestre en disciplin på højt niveau? Hvad vil du gerne være rigtig god til? Og her taler vi om hårdt arbejde og disciplin i årevis, så du har et hæderligt bundniveau selv på en halvdårlig dag? Hvor er du indstillet på at forædle, træne, forfine og udforske og til at holde ud, når det gør ondt fordi du ikke oplever at komme ud af stedet? Ikke fordi der venter en belønning i den anden ende, men ganske enkelt fordi det er belønnende i sig selv at udforske og forbedre og vide, at dit niveau løfter sig. I forhold til hvilke konkrete kompetencer er du villig til at gøre, hvad der skal til – og blive ved – og opleve, at indsatsen bærer lønnen i sig selv?
Formål – hvorfor gør du det?
Vi er meningssøgende og meningsskabende. Netop derfor giver det god mening med jævne mellemrum at stoppe op og undersøge: Hvad vil jeg gerne stille min arbejdsindsats til rådighed for? Så hvordan ser bundlinien i dit personlige regnskab ud? Det kræver, at du kender dig selv og dine værdier – og lytter!
Gevinsten er, at du vil opleve det mere tilfredsstillende at levere varen – og at du måske bliver bedre til at vælge de opgaver, som er belønnende i sig selv, fordi de giver mening. Og nej, du hehøver ikke skifte karierre – det gode formål kan ofte med lidt opmærksomhed findes lige der, hvor du er! For det er der vel en rigtig god grund til…..