En dygtig kollega sagde det fornylig sådan til en flok potentielle leder: “Du skal kende dit HVORFOR – ellers skal du ikke blive leder!” Det var godt og tankevækkende sagt! Der er mange forventninger og tilbagemeldinger udefra – men retning, fokus og energi hentes også fra det indre HVORFOR!
“HVORFOR-forbuddet” er ellers velkendt i psykologien.
Når man trænes i coaching eller systemisk spørge-teknik, har det været god tone at bruge åbne hv-spørgsmål som; hvordan, hvem, hvornår, hvad og hvor. Bare ikke HVORFOR – der på uforklarlig vis er blevet lukket ude af det gode spørgsmåls-selskab. Sandsynligvis med den begrundelse, at der ud fra en post-moderne forståelse ikke er nogen færdig mening at spørge ind til. At alting hænger sammen med alting og et ethvert forsøg på at skabe sammenhæng i princippet er vilkårligt.
Men tænk engang på den lille drengs meget relevante udbrud i Kejserens nye klæder. Det var et HVORFOR, der måtte frem, selvom det talte den gældende diskurs ret imod! Et HVORFOR kan klæde en tynd mening af til skindet – og det var ikke sket ved brug af de i andre sammenhænge ganske udmærkede HV-spørgsmål. Lad os give HVORFOR en ny chance – ud fra tanken om at både menesker og organisationer er meningsskabende og meningsbærende systemer med intentioner, håb og værdier.
Fra sundhedspsykologien ved vi, at en overordnet følelse af sammenhæng er sundhedsfremmende og
motiverende i forhold til at opleve sig som aktør i eget liv.
Det giver mening – hvad enten man er menneske eller organisation!
Et eftertænksomt HVORFOR kan også være med til at klæde en mening på og give den krop og fylde… Derfor skal du dyrke dit HVORFOR! Meningen er ikke længere givet på forhånd – derfor er vi nødt til at skabe den selv undervejs. Det bliver den ikke mindre vigtig af. Mennesket har brug for en række små og større formål i (arbejds)livet. Som retningsgiver, motivator, krydderi – afhængig af hvordan man nu er skruet sammen. Vi har brug for formål, der giver personlig mening, samler os kollegialt og giver organisationen retning. Så hvis HVORFOR nogen gange stadig opfattes som et frækt spørgsmål, der giver røde … øh… kinder – ja, så er det lige præcis og netop på sin plads.