Jeg holder vældig meget af Sjællands milde og venlige sandstrande, hvor vandet skvulper roligt frem og tilbage. Det har sin egen forklaring. Jeg er vokset op på kanten af Vestjylland. Når vi skulle til stranden, tog vi til Vesterhavet.

Vesterhavet bød på en særlig slags spænding med understrøm og hestehuller – brænding og bølger. Vi børn blev advaret, instrueret og mandsopdækket. Trods alle forholdsregler, så skete det enkelte gange, at bølgen tog mig! Jeg kan stadig huske fornemmelsen af en overvældende brusende bølge, understrømmen på vej ud, der fik sandet til at piske rundt om mine ankler og mig til at miste fodfæstet og blive hvirvlet ind i en centrifuge – miste fornemmelsen af, hvad der var op og ned og få munden fyldt med saltvand. Det var angstfyldte øjeblikke, indtil jeg igen havde sand under fødderne og hovedet oven vande.

Sådan er vi mange, der har det med vores følelser. Når vi mindst venter det, overrumples vi af stærke indre oplevelser, som vi kun vanskeligt kan sætte ord på, men som opleves overvældende.
Nogle mærker det kun som små bølgeskvulp, mens andre oplever at miste fodfæstet helt for en stund, når de bliver fejet væk af den emotionelle bølge. På mine kurser bliver jeg ofte spurgt: Hvordan kan jeg kommunikere klogt, når jeg er i mine følelsers vold? Mit svar er altid: Det kan du ikke! Det kræver en forklaring.

Følelser? Kan de ikke bare blive hjemme!
For nylig har der været synspunkter fremme om, at vi da bare kan lade følelserne blive hjemme, når vi går på arbejde.Det med følelser er ikke så fint, de er noget uvelkomne i et travlt arbejdsliv, hvor vi skal have overblik og styr på det. Problemet er bare, at det svarer til at bede Vesterhavet lægge sig på en stormfuld efterårsdag.
Følelserne slår til, når vi mindst venter det og har det med at spænde ben for vores fornuft. Pludselig er man sendt til tælling af en pænt stor Vesterhavsbølge, der overrumpler, fejer benene væk  og sender een ind i en sand centrifuge, hvor det kan være  svært at afgøre, hvad der er op og ned.

Vi er hele mennesker – også når vi går på arbejde.
Vi forlader os på, at vores rationelle jeg kan stå distancen, men her er det vigtigt at huske, at vores hjerne er tredelt og rummer både:
1. Neocortex – tanker, intellekt, den kognitive kapacitet
2. Det limbiske system – følelser, samhørighed, tilknytning
3. Reptilhjernen – sansninger, overlevelsesfunktioner, den ordløse sporhund
Når vi bliver overvældet af vores følelser, så sker der populært sagt det, at neocortex oversvømmes, så vi ikke har fuld adgang til vores dømmekraft og sunde fornuft. Derfor er det sjældent en god ide at handle direkte på følelsesmæssige impulser. Til gengæld er det vigtigt at lade bølgen lægge sig og tage bestik – før der kommunikeres og handles. Hvordan gør man så det?

Registrér, analysér og aktivér
Først og fremmest kan du træne din evne til at REGISTRERE, hvornår du bliver overvældet af dine følelser. Hvordan mærkes det i kroppen, hvad sker der i hovedet? I situationen skal du ikke gøre andet end at holde dig i ro og trække vejret dybt. Og er bølgen stor, søg så tilbage til en tryg og uforstyrret ramme (og det kan være svært i et storrums kontor, men hold evt en pause, tag en tur på trappen, gå udenfor) Giv det tid – for er Bølgen stor, så er der noget vigtigt på spil. Er det svært, så husk bølgens natur: Den bygger op, kammer over og flader ud – sådan er det også med følelser.

Dernæst er det tid til at ANALYSERE. For enhver følelse – positiv som negativ – er kilde til vigtig viden!
Viden om, hvad vi har brug for og hvad der er vigtigt i livet. Spørg derfor dig selv: Hvad var det i situationen, der satte følelsesbølgen i gang? Hvad handler det mon om? Hvilket udækket behov er mon på spil her? Hvilken vigtig værdi vil gerne have en stemme? Fik jeg ikke svar på mine spørgsmål Oplevede jeg mig fejet af? Fik vi ikke talt nok om det, der er vigtigt for mig?

Så langt så godt. Og dette analysearbejde er dit. Måske rækker det, fordi du bliver klogere på dig selv. Måske får du øje på, at der skal handles. Hvis du vælger at AKTIVERE behøver du ikke at involvere din chef eller kollegaer i din analyse. Din arbejdsplads behøver ikke  nødvendigvis at vide, hvad der foregår i dit indre landskab. Det kan være Too Much Information. Aktiveringen handler om, at give dine behov og værdier stemme i form af formuleringer som:
“Jeg har brug for at vi…”
“Kunne det være muligt at vi…”
“Jeg kunne godt tænke mig at.. hvad siger du til det?”

Motivation vs 3.0
Fornylig demotiverede jeg mig selv. Seriøst! Jeg underviste i motivation og greb mig selv i at bruge et oplæg, som jeg inderst inde godt vidste er forældet. Og jeg mærkede min egen længsel – der må være noget mere og andet!? Og jeg besluttede at trække en streg i sandet og opgradere på stedet. Maslow og Herzberg har givet glimrende svar på, hvad der motiverer mennesker – for 50 år siden! Det er stadig god basal viden – men der mangler noget! For det viser sig, at selvom pisk og gulerod kan være nødvendigt, så motiverer det kun i meget ringe grad på den korte bane og kan være decideret skadeligt på den lange bane. Begge dele er afluret forlængst og imponerer ikke nogen. Alligevel bruges metoderne flittigt i organisationerne.

Vi bliver vi let afhængige af ydre motivationsfaktorer. Og organisationer kalder på resultater og præstationer. Der er ikke noget galt i at længes efter en rask belønning. Eller acceptere, at man for en tid udfører sit arbejde med ulyst. Men i længden holder det ikke. Vi skal soge motivationen der, hvor kilden springer. Det handler om en indre følelse af glæde og tilfredshed, som opstår når man arbejder på noget, der giver mening. Velkommen til Motivation 3.0.!

Autonomi, mestring og formål
Det særlige ved den indefra kommende motivation er, at den er anderledes belønnende, fordi man får fat på grundlæggende motiver og drivkræfter. Og at gevinsten er at finde i selve aktiviteten fremfor andres vurdering af den. At gøre det vigtige først er simpelthen belønnende i sig selv. Det kan give anledning til en grundig hovedrengøring, og hvor skal man så starte? Forskerne Devy og Rice er gennem solid empirisk forskning nået frem til, at den indefrakommende motivation drives af; Autonomi, Mestring og Formål.

Autonomi 
Muligheden for på afgørende områder at bestemme selv og have indflydelse på opgaver, tilrettelæggelse og fokus
Mestring
At kunne lære, lege, træne sig frem til et højt færdighedsniveau.
Formål
At have et klart billede af, hvad man ønsker at stille sin arbejdsindsats til rådighed for.

Skab liv og lyst
Autonomi – hvd vil du bestemme selv?
Med Kierkegaards ord lever vi udspændt mellem nødvendighed og mulighed. Der er mængder af rammer og vilkår, som vi ikke kan rokke ved. Men det skal ikke hindre i at undersøge, hvilke muligheder, selv den strammeste ramme kan fravristes. Så her er der en opgave: Hvor i dit arbejdsliv er det ganske afgørende, at du kan bestemme. Dernæst er der tre trin:
1.Afgræns dit mulighedsrum
2.Vælg dit fokus
3.Søg max indflydelse.

Mestring – stræb efter et højt niveau!
Ikke et ondt ord om kompetencesurfing og job-swop – men kender du til længslen efter at kunne mestre en disciplin på højt niveau? Hvad vil du gerne være rigtig god til? Og her taler vi om hårdt arbejde og disciplin i årevis, så du har et hæderligt bundniveau selv på en halvdårlig dag? Hvor er du indstillet på at forædle, træne, forfine og udforske og til at holde ud, når det gør ondt fordi du ikke oplever at komme ud af stedet? Ikke fordi der venter en belønning i den anden ende, men ganske enkelt fordi det er belønnende i sig selv at udforske og forbedre og vide, at dit niveau løfter sig. I forhold til hvilke konkrete kompetencer er du villig til at gøre, hvad der skal til – og blive ved – og opleve, at indsatsen bærer lønnen i sig selv?

Formål – hvorfor gør du det?
Vi er meningssøgende og meningsskabende. Netop derfor giver det god mening med jævne mellemrum at stoppe op og undersøge: Hvad vil jeg gerne stille min arbejdsindsats til rådighed for? Så hvordan ser bundlinien i dit personlige regnskab ud? Det kræver, at du kender dig selv og dine værdier – og lytter!
Gevinsten er, at du vil opleve det mere tilfredsstillende at levere varen – og at du måske bliver bedre til at vælge de opgaver, som er belønnende i sig selv, fordi de giver mening. Og nej, du hehøver ikke skifte karierre – det gode formål kan ofte med lidt opmærksomhed findes lige der, hvor du er! For det er der vel en rigtig god grund til…..