Vi har alle taget os grundigt sammen de seneste uger og mobilis­eret store mængder af psykisk energi på at rumme og begribe vores nye og ændrede virke­lighed. Mange er ved at være godt trætte. Af at yde det ekstra­ordinære.
Af uvishe­den. Af at tillære sig nye færdighed­er. Af manglen på vores vante struk­tur­er og rutin­er.
Metal­træthe­den indfind­er sig – og det kan knibe med den indre ligevægt.
Susan Hart, som arbejder med neuroaf­fek­tiv psykolo­gi siger det sådan her:
”Når mennesker føler sig presset og har svært ved at nå det hele, press­es nervesys­temet, og regres­sion­er forekom­mer. Først mistes evnen til at struk­turere, målrette sine opgaver og skelne mellem det, der haster og det, der kan vente. Dernæst får man nemt ved at se andres fejl, mens det kan være svært at se, hvordan man fx selv bidrager til den dårlige stemn­ing. Derefter starter bebre­jdelserne, og man tillæg­ger andre skylden for vanske­lighed­erne eller bliver selvbe­bre­j­dende” (Susan Hart, 2013)

Lige nu står vi i en situa­tion, hvor vi er nødt til at bære vægten af vores eget følelses­liv. Vi mangler de sædvan­lige gøremål og distrak­tion­er, når noget stram­mer til indvendigt. Vi længes efter hinan­den til at berolige og kalli­brere vore nervesys­te­mer. Det handler om savnet af den menneske­lige kontakt og den livgivende følelses­mæs­sige resonans, vi almin­deligvis får af at være sammen. Her er Zoom og Teams kun ringe erstat­ninger.

Mange vil derfor opleve, at den første foretag­somme energi bliver afløst af reaktion­er, der stikker dybere. En opgiven­hed, et mismod, en tåge….

Erkendelsen lagrer sig. Det kommer til at tage tid – også selvom det allerede har varet længe. Struk­turen smuldr­er måske lidt i hjørn­erne. Du bliver irrita­bel sidst på dagen – og det på et split­sekund. Emotion­aliteten skvulper over. Det går ud over de nærmeste – dem, som vi er udlev­eret til 24/7 på godt og ondt.
Måske føles det lidt skamfuldt. For vi har jo læst og hørt de gode råd: Du skal have struk­tur på din hjemmear­be­jds­dag, og bruge din disci­plin, så du får gjort, hvad du skal.

Mange har til daglig gode erfaringer med at skelne mellem deres profes­sionelle jeg og deres private jeg, eller i alt fald at sørge for at balancere følelser og fornuft nogen­lunde passende. Men skillevæggen er blevet tynd. Kontor og stue går i eet.
Intellek­tet får kamp til stregen, når vi uventet bliver taget af en følelses­mæs­sig bølge. Det kan føles som om, følelserne igen og igen kaprer fornuften.

Hvad kommer først? Følelsen eller tanken? Det strides forskel­lige tradi­tion­er inden for psykolo­gien stadig om.
Oplevelsen for de fleste vil nok være, at vi HAR både følelser og tanker – og at vi er på spanden når vi ER vores følelser og tanker.
Vi bliver for tiden mindet grundigt om, at vi er hele mennesker med både instinkt, følelser og intellekt. Den ordløse sporhund vejrer fare, følelserne har deres eget liv og intellek­tet er hårdt presset i forhold til at holde styr på det hele. Kort sagt er arbejd­ska­paciteten nedsat, fordi vore syste­mer er på overar­be­jde.

Hvordan tager vi venligt hånd om os selv, når vi bliver overvældet af vores følelser? Her tror jeg, at vi har brug for små, enkle redsk­aber til at balancere os med, når bølge­gan­gen melder sig.
Tretrin­sraket­ten hedder her: Registrér, analysér og aktivér!
Det kan der være behov for flere gange i løbet af dagen – måske sidst på efter­mid­da­gen, hvor energien er brugt – eller efter et virtuelt møde, der efter­lod en under­lig fornem­melse.
1. Registrér hvordan det mærkes i kroppen og hvad der sker i hovedet. Træk vejret, sænk skuldrene og hold pause et sted, hvor du er tryg. Giv dig selv lidt tid og husk bølgens natur: Den bygger op, kammer over og flader ud – sådan er det også med følelser.
2. Analysér ved at spørge dig selv, hvad der mon udløste reaktio­nen? Hvilke udækkede behov er mon på spil her? Hvilken vigtig værdi vil gerne have en stemme? Med andre ord: Hvad har du brug for, så du kan balancere dig selv?
Så langt så godt – og analy­sen er din. Måske rækker det, fordi du blev lidt klogere på dig selv – måske er der brug for handling.
3. Aktivér ved at vælge ét enkelt skridt inden­for dit eget råderum. Måske skal du ringe til kolle­gaen for lige at samle op? Måske er det på tide at gå en kort tur og få perspek­tivet på plads ved horison­tens hjælp?

Det kan være besværligt at have følelserne med på arbejde, særligt når arbejdet er derhjemme. Omvendt kan følelser give vigtig infor­ma­tion om, hvordan det samlet set står til, så man kan fodre sig selv klogt.