Motiva­tion vs 3.0
Fornylig demotiverede jeg mig selv. Seriøst! Jeg under­viste i motiva­tion og greb mig selv i at bruge et oplæg, som jeg inder­st inde godt vidste er forældet. Og jeg mærkede min egen længsel – der må være noget mere og andet!? Og jeg beslut­tede at trække en streg i sandet og opgradere på stedet. Maslow og Herzberg har givet glimrende svar på, hvad der motiver­er mennesker – for 50 år siden! Det er stadig god basal viden – men der mangler noget! For det viser sig, at selvom pisk og gulerod kan være nødvendigt, så motiver­er det kun i meget ringe grad på den korte bane og kan være decideret skadeligt på den lange bane. Begge dele er afluret forlængst og imponer­er ikke nogen. Alligev­el bruges metoderne flittigt i organ­i­sa­tion­erne.

Vi bliver vi let afhængige af ydre motiva­tions­fak­tor­er. Og organ­i­sa­tion­er kalder på resul­tater og præsta­tion­er. Der er ikke noget galt i at længes efter en rask beløn­ning. Eller acceptere, at man for en tid udfør­er sit arbejde med ulyst. Men i længden holder det ikke. Vi skal soge motiva­tio­nen der, hvor kilden springer. Det handler om en indre følelse af glæde og tilfred­shed, som opstår når man arbejder på noget, der giver mening. Velkom­men til Motiva­tion 3.0.!

Autono­mi, mestring og formål
Det særlige ved den indefra kommende motiva­tion er, at den er anderledes beløn­nende, fordi man får fat på grundlæggende motiv­er og drivkræfter. Og at gevin­sten er at finde i selve aktiviteten fremfor andres vurder­ing af den. At gøre det vigtige først er simpelthen beløn­nende i sig selv. Det kan give anled­ning til en grundig hovedrengøring, og hvor skal man så starte? Forskerne Devy og Rice er gennem solid empirisk forskn­ing nået frem til, at den indefrak­om­mende motiva­tion drives af; Autono­mi, Mestring og Formål.

Autono­mi 
Mulighe­den for på afgørende områder at bestemme selv og have indfly­delse på opgaver, tilret­telæggelse og fokus
Mestring
At kunne lære, lege, træne sig frem til et højt færdighed­sniveau.
Formål
At have et klart billede af, hvad man ønsker at stille sin arbejdsind­sats til rådighed for.

Skab liv og lyst
Autono­mi – hvd vil du bestemme selv?
Med Kierkegaards ord lever vi udspændt mellem nødvendighed og mulighed. Der er mængder af rammer og vilkår, som vi ikke kan rokke ved. Men det skal ikke hindre i at under­søge, hvilke mulighed­er, selv den strammeste ramme kan fravristes. Så her er der en opgave: Hvor i dit arbejd­sliv er det ganske afgørende, at du kan bestemme. Dernæst er der tre trin:
1.Afgræns dit mulighed­srum
2.Vælg dit fokus
3.Søg max indfly­delse.

Mestring – stræb efter et højt niveau!
Ikke et ondt ord om kompe­tencesurf­ing og job-swop – men kender du til længslen efter at kunne mestre en disci­plin på højt niveau? Hvad vil du gerne være rigtig god til? Og her taler vi om hårdt arbejde og disci­plin i årevis, så du har et hæderligt bundniveau selv på en halvdårlig dag? Hvor er du indstil­let på at forædle, træne, forfine og udforske og til at holde ud, når det gør ondt fordi du ikke oplever at komme ud af stedet? Ikke fordi der venter en beløn­ning i den anden ende, men ganske enkelt fordi det er beløn­nende i sig selv at udforske og forbedre og vide, at dit niveau løfter sig. I forhold til hvilke konkrete kompe­tencer er du villig til at gøre, hvad der skal til – og blive ved – og opleve, at indsat­sen bærer lønnen i sig selv?

Formål – hvorfor gør du det?
Vi er meningssø­gende og meningssk­abende. Netop derfor giver det god mening med jævne mellem­rum at stoppe op og under­søge: Hvad vil jeg gerne stille min arbejdsind­sats til rådighed for? Så hvordan ser bundlin­ien i dit person­lige regnskab ud? Det kræver, at du kender dig selv og dine værdier – og lytter!
Gevin­sten er, at du vil opleve det mere tilfredsstil­lende at levere varen – og at du måske bliver bedre til at vælge de opgaver, som er beløn­nende i sig selv, fordi de giver mening. Og nej, du hehøver ikke skifte karierre – det gode formål kan ofte med lidt opmærk­somhed findes lige der, hvor du er! For det er der vel en rigtig god grund til.….