Jeg holder vældig meget af Sjællands milde og venlige sandstrande, hvor vandet skvulper roligt frem og tilbage. Det har sin egen forklar­ing. Jeg er vokset op på kanten af Vestjyl­land. Når vi skulle til stran­den, tog vi til Vester­havet.

Vester­havet bød på en særlig slags spænd­ing med under­strøm og heste­huller – brænd­ing og bølger. Vi børn blev advaret, instrueret og mandsopdækket. Trods alle forhold­sre­gler, så skete det enkelte gange, at bølgen tog mig! Jeg kan stadig huske fornem­melsen af en overvældende brusende bølge, under­strøm­men på vej ud, der fik sandet til at piske rundt om mine ankler og mig til at miste fodfæstet og blive hvirvlet ind i en centrifuge – miste fornem­melsen af, hvad der var op og ned og få munden fyldt med saltvand. Det var angst­fyldte øjeblikke, indtil jeg igen havde sand under fødderne og hovedet oven vande.

Sådan er vi mange, der har det med vores følelser. Når vi mindst venter det, overrum­ples vi af stærke indre oplevelser, som vi kun vanske­ligt kan sætte ord på, men som opleves overvældende.
Nogle mærker det kun som små bølgeskvulp, mens andre oplever at miste fodfæstet helt for en stund, når de bliver fejet væk af den emotionelle bølge. På mine kurser bliver jeg ofte spurgt: Hvordan kan jeg kommu­nikere klogt, når jeg er i mine følelsers vold? Mit svar er altid: Det kan du ikke! Det kræver en forklar­ing.

Følelser? Kan de ikke bare blive hjemme!
For nylig har der været synspunk­ter fremme om, at vi da bare kan lade følelserne blive hjemme, når vi går på arbejde.Det med følelser er ikke så fint, de er noget uvelkomne i et travlt arbejd­sliv, hvor vi skal have overb­lik og styr på det. Problemet er bare, at det svarer til at bede Vester­havet lægge sig på en storm­fuld efterårs­dag.
Følelserne slår til, når vi mindst venter det og har det med at spænde ben for vores fornuft. Pludselig er man sendt til tælling af en pænt stor Vester­havs­bølge, der overrum­pler, fejer benene væk  og sender een ind i en sand centrifuge, hvor det kan være  svært at afgøre, hvad der er op og ned.

Vi er hele mennesker – også når vi går på arbejde.
Vi forlad­er os på, at vores rationelle jeg kan stå distan­cen, men her er det vigtigt at huske, at vores hjerne er tredelt og rummer både:
1. Neocor­tex – tanker, intellekt, den kogni­tive kapacitet
2. Det limbiske system – følelser, samhørighed, tilknyt­ning
3. Reptil­h­jer­nen – sansninger, overlevelses­funk­tion­er, den ordløse sporhund
Når vi bliver overvældet af vores følelser, så sker der populært sagt det, at neocor­tex oversvømmes, så vi ikke har fuld adgang til vores dømmekraft og sunde fornuft. Derfor er det sjældent en god ide at handle direk­te på følelses­mæs­sige impulser. Til gengæld er det vigtigt at lade bølgen lægge sig og tage bestik – før der kommu­nikeres og handles. Hvordan gør man så det?

Registrér, analysér og aktivér
Først og fremmest kan du træne din evne til at REGISTRERE, hvornår du bliver overvældet af dine følelser. Hvordan mærkes det i kroppen, hvad sker der i hovedet? I situa­tio­nen skal du ikke gøre andet end at holde dig i ro og trække vejret dybt. Og er bølgen stor, søg så tilbage til en tryg og uforstyrret ramme (og det kan være svært i et storrums kontor, men hold evt en pause, tag en tur på trappen, gå udenfor) Giv det tid – for er Bølgen stor, så er der noget vigtigt på spil. Er det svært, så husk bølgens natur: Den bygger op, kammer over og flader ud – sådan er det også med følelser.

Dernæst er det tid til at ANALYSEREFor enhver følelse – positiv som negativ – er kilde til vigtig viden!
Viden om, hvad vi har brug for og hvad der er vigtigt i livet. Spørg derfor dig selv: Hvad var det i situa­tio­nen, der satte følelses­bøl­gen i gang? Hvad handler det mon om? Hvilket udækket behov er mon på spil her? Hvilken vigtig værdi vil gerne have en stemme? Fik jeg ikke svar på mine spørgsmål Oplevede jeg mig fejet af? Fik vi ikke talt nok om det, der er vigtigt for mig?

Så langt så godt. Og dette analy­sear­be­jde er dit. Måske rækker det, fordi du bliver klogere på dig selv. Måske får du øje på, at der skal handles. Hvis du vælger at AKTIVERE behøver du ikke at invol­vere din chef eller kolle­gaer i din analyse. Din arbejd­splads behøver ikke  nødvendigvis at vide, hvad der foregår i dit indre landskab. Det kan være Too Much Infor­ma­tion. Aktiverin­gen handler om, at give dine behov og værdier stemme i form af formu­leringer som:
“Jeg har brug for at vi…”
“Kunne det være muligt at vi…”
“Jeg kunne godt tænke mig at.. hvad siger du til det?”