Åbenbarin­gen i Skive

En våd dansk sommerdag i Skive viste sig fra en overrask­ende vinkel. En kraftig byge blev afløst af opholdsve­jr – et opholdsve­jr som kastede den helt rette belysning på en skulp­tur.
I sig selv lignede det forfra et kedeligt motiv – en trivelig figur ovenpå en plade.
Men netop som jeg gik forbi, kom solen frem – og fremkaldt i den rette vinkel foldede motivet sig ud og blev til kunst med en helt særlig pointe.

Skulp­turen står foran en skole – og i forbindelse med indvielsen i 2009 sagde kunst­neren Søren Vester ”Det kræver et menneske at holde balan­cen i livet.
I den balance indgår ansvaret for sig selv og hinan­den og en forståelse for, at vi hverken er eller skal være perfek­te mennesker. Det er fejltrinnene og det uperfek­te, der gør livet smukt. Det kræver et menneske – og det menneske er ikke figur­er som Obama, Lars Løkke eller Spider­man – det er dig og mig”. Som det fremgår af silhuet­ten og materi­alet er der lige præcis tale om et helstøbt menneske i al sin ufuld­kom­men­hed – robust bygget, med knaster, åbne arme – og på vej! Det kræver et menneske!

Tag dig selv alvorligt – du er bedst egnet til netop denne opgave
Det er, som det er! Du er, som du er! Og alligev­el kan vi ikke lade være med at måle os op imod hinan­den. Det er der meget godt at sige om, for sund konkur­rence inspir­erer os til at yde det bedste, vi kan – og lidt til! Og vi bliver  nødt til løbende at arbejde på at udvikle og finpudse vores kompe­tencer.

Desværre kan det også føre til megen ensomhed og mindreværd. Det ser jeg, når jeg arbejder med stress­ramte fagpro­fes­sionelle og ledere i coach­ing­for­løb. For når vi måler os op mod andre, så glemmer vi let, at vi måler vores egen inder­side op mod andres yderside. 
Ydersi­den rummer os selv i det organ­isatorisk pæne tøj med adfær­den rettet mod at lykkes i den givne sammen­hæng. Inder­si­den rummer så meget mere – vores tanker, følelser og sansninger – vores tvivl og overve­jelser over egen duelighed.
Ensomhe­den opstår, når man alene måler sin egen uformåen­hed op mod andres duelighed og ender med at veje sig for let. Derfor er det vigtigt at dele – både hvad vi sanser, føler og tænker. Ikke fordi vi nødvendigvis kan handle på det. Men fordi der altid er et vigtigt infor­ma­tions­bud­skab i både sansninger, følelser og tanker. Det kan man naturligvis godt tænke sig frem til alene. Men den resonans – den særlige følelse af klang­bund, der kan opstå, når man deler med andre er uovertruf­fen.
Det svarer til forskellen på kun at have negativet fremfor at fremkalde billedet.

Du kan til enhver tid tage bestik i dit eget landskab ved at tune ind på 3 forskel­lige kanaler, som hver giver adgang til en særlig kvalitet:
Sansnin­gens kvalitet: Hvad mærker jeg i kroppen?
Hvad kan disse sansninger mon fortælle mig?
Følelsernes kvalitet: Hvilke følelser fylder hos mig?
Hvilke værdier og behov udgør mon bagtæp­pet for disse følelser?
Tankernes kvalitet: Hvilke tanker fylder hos mig?
Hvilke små tanker kan jeg blot ane kontur­erne af?
Hvad handler det om?

At have adgang til at holde øje med, hvad der er på spil kan naturligvis føre til overvældelse – for vi har alle en myriade af tanker, følelser og sansninger.  Menin­gen er heller ikke at fortabe sig i det erfarede,  – men at belyse hvad der er på spil og at dvæle ved det med det formål at få færten af det væsentlige, som det kan give mening at fremkalde – sammen!