På en temadag for en gruppe medar­be­jdere, gik det op for mig, at det kun gav ringe mening for gruppen at drøfte vision­er for fremti­den. Vision­erne var nemlig i høj grad politisk bestemte og ændrede sig for tiden ganske ofte.
 Det var de ansat­te egentlig mere trygge ved, end jeg var. Som de sagde, så var de dygtige til og trivedes med
 “at navigere i kaos hver eneste dag”
Til gengæld fik vi sammen øje på, at de i højere grad lod sig guide af deres værdier i arbejdet med borgerne.
 De kikkede altså INDAD efter refer­en­cepunk­terne.

Forleden mødte jeg så en leder, som fortalte, at han ikke længere var så optaget af Mission-Vision-Ambition, som han havde været. 
I stedet var han begyn­dt at holde øje med det han kaldte at
 “finde mønsteret i strøm­men af hændelser og beslut­ninger”
 Han forholdt sig afven­tende, åbent og tænksomt overfor det mønster, som nogen gange krystal­l­lis­erede sig for den opmærk­somme iagttager. Man kunne sige, at han kikkede NEDAD for at finde vejen. Måske er vi blevet så vante til at orien­tere os FREMAD, at vi helt har glemt at holde øje med vores INDAD og NEDAD??

At tænke sig om skridt for skridt
For nogle år siden var jeg kursusled­er på et kursus om strate­gi. På vej ud af døren spurgte jeg min søn om, hvordan han ville definere begre­bet strate­gi. Han sagde: “Strate­gi er at tænke sig om skridt for skridt”
Hvor kom det nu fra? Det handlede om, at han spillede (alt for mange) rolle­spil på sin PC. Og i rolle­spil er det betyd­nings­fuldt hele tiden at tage bestik af en foran­derlig situa­tion, før man beslut­ter sig for sit næste træk. For spillet bevæger sig mens man spiller.

Ofte defineres strate­gi som “vejen ad hvilken” man som organ­i­sa­tion når sine mål.
Den vej er ikke længere så bred, sigtbarhe­den ikke altid i top og målene har det med at flytte sig i hastigt tempo. Det kan gøre både ledere og medar­be­jdere rundtossede.
Vi lever i en tid, hvor de organ­isatoriske vinde blæser fra skiftende retninger, og hvor sigtbarhe­den ofte er uhyre ringe. Og når der er tæt tåge, så hjælper det som bekendt ikke at tænde det lange lys.

Mening på midler­tidig basis
Derfor er der behov for at bevæge sig opmærk­somt og bevidst.
For den enkelte, for gruppen og for lederne.
Det gælder om at have fokus på:
1. Det indre kompas; Hvilke værdier guider mig/os i arbejdet som vigtige og betyd­nings­fulde retnings­gi­vere?
2. At holde øje med, hvilket mønster af hændelser og beslut­ninger, der samler sig og kan udgøre trædestenene for dagligda­gens opgaveløs­ning.
3. At tage fælles bestik af, hvordan man opmærk­somt bevæger sig skridt for skridt i forhold til at opnå, hvad man gerne vil – værdierne taget i betragt­ning.