Kræver nye tider altid nye redskaber?

Uncategorized

Den menneske­lige psykolo­gi er tilpas­nings­dygtig men vores behov foran­dres kun langsomt.
Vi har brug for at høre til – så vi kan føle os betyd­nings­fulde
Vi har brug for at vise hvad vi kan – så vi kan føle os kompe­tente
Vi har brug for åbne og tillids­fulde relation­er – så vi kan føle os trygge
Tænkes det med i din organ­i­sa­tion?
Tænker du det med som leder?

Hvad blev der egentlig af fokus på det gode psykiske arbejdsmiljø, som under­støt­ter trivsel og forebyg­ger belast­ninger? Er det usynlighe­den og de manglende buzzwords, der gør det mindre attrak­tivt at arbejde med psykisk arbejdsmiljø? Er det travl­he­den? Er det mangel på overb­lik og prior­i­ter­ing?
Dagsor­de­nen sættes i stedet af de mange erfaringer og fortællinger om højt tempo, mange og modstri­dende krav, krævende opgaver med deraf følgende belast­ningsreak­tion­er og stress-sygemeldinger.

Kan det være, at foran­drings­diskursen har forblæn­det os med sin insis­teren på, at alt er i foran­dring og til forhan­dling, og at vi må finde nye måder at navigere på i et ukendt terræn?
Kan det være, at vi har glemt det basale, fordi det er kendt (og kedelig) viden?
Har vi antagelsen om, at nye tider altid kræver nye redsk­aber?
Kunne det også være, at vi bedst møder det nye med det gamle i ryggen?
Kunne det være, at den mest bæredygtige og stabile udvikling skabes, når vi står på skuldrene af de mange erfaringer, vi allerede har gjort os?
Behøver vi egentlig at disrupte alt omkring os?

Når vi taler et godt psykisk arbejdsmiljø, så handler det om mange ting:
Tilhørs­forhold til gruppen – er der en gruppe som anker ift stort og småt i dagligda­gen – koordiner­ing og faglig sparring – nogen, som har ens ryg? Har man kolle­gaer, som man kender og er tryg ved, som man kan drikke en nødvendig kop kaffe med, når der er brug for opmuntring og konstruk­tiv feedback?
Leder­skab – Er der adgang til nærværende og opmærk­som ledelse med hvem man i en tillids­fuld atmos­fære kan drøfte opgaveløs­ning og prior­i­ter­ing, kvantitet og kvalitet?
Motiva­tion – Arbejder man løbende på at prior­itere og regulere balan­cen mellem begejstring og belast­ning? Er der plads i livet til det, der virke­lig betyder noget?

 

At holde rummet

Personligt lederskab

Hvem holder du rummet for?
Hvem holder rummet for dig?

At ”holde rummet” er en metafor for det at skabe og opretholde en ramme for en gruppe af mennesker – både i materiel og psykol­o­gisk forstand.

Der er behov for Ramme og Rum som aldrig før.
Grænse Løshe­den kryber ind under huden på os. På den ene side som et åbent felt af uanede mulighed­er. På den anden side som et svimlende sug uden ende.
Længslen efter ro, ramme og retning anes lige akkurat under overfladen. Respon­serne er mange og ikke altid hensigtsmæs­sige.
Mange ledere og medar­be­jdere overlever kun lige akkurat arbejd­slivets mange møder, som ofte afløs­er hinan­den i en lind strøm. De har lært sig at træde vande! Det vil sige, at de netop lever­er det, der skal til under mødet. Intet mere – intet mindre! Forbere­delse og opføl­gn­ing spænder det næste møde effek­tivt ben for. God ledelse kræver ramme og rum – at vi kan mødes og fokusere for en stund. Som at træde ind i et telt med teltdugens beskyt­tende ramme rundt om – og bålets gløder som et fælles fokus­punkt. Her samler man sig. Her stoler man på, at rammen har ens ryg. Her rykker man tættere sammen om bålet og varmer sig ved det fælles fokus. Her besin­der man sig på, hvad man kommer fra, hvad man træder ind med, hvad man skal sammen – og hvordan det kommer til at ske.

Hvem holder du rummet for?
Hvem holder rummet for dig?