Først i marts var mit store problem, hvordan jeg skulle komme helskindet igennem en usædvanlig travl måned. Så slog Corona til! Kalenderen blev over en eftermiddag gabende tom, og den vante daglige ramme og struktur er væk. Jeg kniber mig selv i armen på daglig basis. For på den ene side har jeg fået, hvad jeg bad om: Mere tid til fordybelse. Sidegevinsterne er til gengæld uønskede: Rastløshed, maglende evne til koncentration og følelsesmæssig overvældelse. Det kræver sit at holde hovedet klart og hjertet varmt.
Som bekendt er den klassiske definition på krise, at man befinder sig i en situation, hvor det ikke er muligt at komme videre med de vante og velkendte strategier. Lige nu kender fantasien ingen grænser. Mange forsøger af nød at tænke ud af boksen, gentænke deres forretning, finde nye veje og produkter, skabe on-line platforme til nødvendige møder og kommunikation. Omvendt møder vi også i kriser os selv på godt og ondt. Man kan sige, at både vores bedste og værste sider forstørres under pres. Vi bruger kendte strategier til at få greb om og håndtere denne for os alle ukendte situation. Nogle laver yderst detaljerede skemaer for dagen – andre lader stå til og tager det hele, som det kommer.
Da mine børn er store og uden behov for hjemmeskoling har jeg god tid til at kigge indad. Min psyke opfører sig desværre som min noget bedagede Iphone. Den har nemlig på det seneste udviklet et mærkeligt fænomen: Det ene øjeblik er der 49% strøm – det næste øjeblik er der kun 2%. Sådan mærker jeg det også: Det ene øjeblik er jeg ganske energifyldt og foretagsom – det næste øjeblik sidder jeg punkteret i sofaen og kan ikke mere. Den psykologiske forklaring er, at vore systemer er på overarbejde. Fra instinkternes dyb mærker vi den eksistentielle usikkerhed i forhold til vores livsgrundlag både individuelt og samfundsmæssigt. Det påvirker vores følelser, som tager nogle ordentlige rutche-ture mellem angst, irritation, glæde og samhørighed – for nu bare at nævne nogle få. Og en sådan følelsesmæssig aktivitet sætter vores mentale kapacitet på overarbejde med alt, hvad det medfører af tankemylder, fantasier, kreativitet, fokus – og mangel på koncentration.
Derfor handler det om at finde fodfæste ved at gøre, hvad der skal til for at berolige såvel krop, følelser og tanker. Omsorg og venlighed er menneskelige kvaliteter, som vi har brug for at vise hinanden i en tid, hvor vi ikke altid er den bedste udgave af os selv. Derfor er vi nødt til at finde vores eget fodfæste ved at møde vores egen uro med omsorg og venlighed.
Min daglige struktur består af 4 nødvendige punkter: 1. Mit daglige yogaprogram – og for tiden giver det ro og tryghed at lade mig guide. 2. Få udvalgte øvelser, som giver en stærk kerne – men indtil videre mest ømme muskler. 3. At komme ud og bevæge mig og se horisonten – og sanse det ubemærkede forår 4. At passe min meditationspraksis dagligt.
Selvfølgelig får jeg også andet fra hånden -OG og der er tidspunkter, hvor jeg går rundt om mig selv i små cirkler. Det er normalt! Denne tid er uden fortilfælde og vi er alle rørt, ramt og rystede. Fra mit perspektiv som psykolog tænker jeg, at en rummelig struktur er med til at skabe en kærlig ramme, som vi alle har brug for. Der er brug for tid og ro til at fordøje og bundfælde en ændret virkelighed.